Nyjægerjagten 2020

19 modige ny jægere have bla. taget turen helt fra Horsens, Lemvig, Holstebro, Billund og Esbjerg, og kunne dermed bidrage til Tarm Jagtforenings første regulære ny jæger jagt.

Udover de modige ny jægere, havde vi glæde af 5 hundeførere samt 7 hjælpere. Det 31 mand store jagtselskab, startede dagen med morgenmad, som i coronaens ånd blev indtaget udendørs.

Efter en grundig gennemgang af parolen, havde vi fornøjelse af hele 4 jagthorns blæsere, der hjalp os med at få dagen godt i gang.

Der blev set godt med vildt i alle drev, og for årstiden relativt godt med snepper. Harerne kunne idag nyde godt af de nye jagttider, de bød sig ellers til ved flere lejligheder. En enkelt ny jæger var heldig og fik skudt både sin første sneppe, samt første fasan kok. Hundefører Morten, var dygtig og kunne nedlægge et rålam.

Dagen forløb i et roligt tempo, og de nye jægere sørgede for at stille nogle gode spørgsmål undervejs, og opførte sig ellers eksemplarisk. På hele Tarm Jagtforenings vegne vil vi gerne sige et stort TAK, til alle der bidrog til dette års første jagt.

Vi ses den 14/11-20 til årets første almindelige forenings jagt.