Nyjæger jagt d. 10.10.2020

Kære medlemmer

Kender du en nyjæger? Hvis ja så fortæl lige om dette arrangement der løber af staben den 10/10-20

Vi holder ny jæger jagt, i samarbejde med Ådum- og Borris-faster jagtforening. Det er altså ikke en almindelig jagt for vores vanlige medlemmer, men et tilbud til ny jægere som er afsted kommet af den nye jagtleje kontrakt med Ringkøbing Skjern kommune.

Invitation

Kære ny jæger Efterår 2020
I samarbejde med Ringkøbing-Skjern kommune vil Ådum-, Borris-Faster- og Tarm Jagtforening gerne invitere dig til fælles ny jæger jagt lørdag d. 10/10-20 kl 9:00.
Jagten foregår i Tarm Kommuneplantage, og byder på en jagtdag med regulær skovjagt, hvor vi har adgang til 100 ha skov.
Jagten henvender sig til dig der har taget jagttegn og bestået haglskydeprøve i hhv. 2018 – 2019 – 2020.
Jagtdagen bliver udformet på en måde, hvor du som ny jæger, er i fokus, og vi afholder jagten i et roligt tempo så der er plads til spørgsmål undervejs. Det skal være en god og tryg oplevelse at komme på jagt, og vi vil rigtig gerne være med til at vise, hvad vi synes der hører sig til, på en fællesjagt.

Praktisk om jagten

Vi mødes i skyttehuset, Strømmelsbølvej 38, 6880 Tarm, kl. 8:45.
Vi starter med fælles morgenmad bestående af rundstykker, medbragt kaffe mm.
Herefter inddeles ny jægerne i faste grupper, hvor hver grupper får tildelt et antal erfarne jægere, der skal tjene som leksikon og står til rådighed for spørgsmål, før-under-efter jagten.

Efter inddeling af hold, blæses der ”jagt begynd” og vi går i skoven til formiddagens drev.
Omkring frokosttid samles vi igen i skyttehuset og spiser vores medbragte madpakker.
Vi taler om formiddagens oplevelser, og samler op hvis der har sneget sig nogle spørgsmål ind.
Efter frokost fortsætter jagten, hvor vi driver det resterende areal af.
Jagten slutter ved skyttehuset til parole, hvor vi vil runde dagen af, og blæse for vildtet.
Det er svært at sætte præcist sluttidspunkt for dagen, men forventeligt slutter dagen omkring kl 16:00.
Nedlagt vildt tilfalder skytten, og aftages efter prisliste.
Skulle vi være så heldige at der bliver nedlagt råvildt, vil vi sammen brække dyret, og bruge muligheden til at snakke om hvad man skal holde øje med ifb. brækning af dyret, og hvordan man spotter evt. sygdomme.

Hvad koster det, og hvordan tilmelder jeg mig ?

Jagten inkl. morgenmad er gratis, det eneste der koster noget denne dag, er hvis du skyder noget.
Der kan falde en bøde, hvis fiskalen føler der er behov. Formentlig er det de gamle som får flest bøder, af erfaring ved vi dog at der kan være en næsvis nyjæger der trænger til en lille dukkert.
Tilmelding foregår via mail til tarmjagtforening@gmail.com, hvis du gerne vil følges med en kammerat så angiv venligst dette i mailen.
Seneste tilmelding 30/9-20, hvorefter vi trækker lod om pladserne. Du får svar 3/10-20 pr. mail om der er plads til dig.
Har du spørgsmål til arrangementet så tøv ikke med at kontakte ny jæger koordinator Tommy 4239 0607,
Simon 3013 5001,
formand for Tarm Jagtforening Frank 4257 1626,
formand for Borris-Faster Jagtforening Mogens 4011 7071
eller formand for Ådum Jagtforening Erik 5091 7706

Vi glæder os til at se jer til en god og hyggeligt jagtdag sammen